Fjernelse af visdomstænder
Fjernelse af visdomstænder
Det er oftest ikke så slemt, som du måske har hørt om at få fjernet visdomstænder.
Visdomstænder har deres navn, da evolutionen har gjort vore kæber mindre, så der i nogle tilfælde ikke er plads til den sidste tand i rækken, nemlig visdomstanden. Deraf navnet.
Fjernelse af visdomstænder
Den manglende plads bevirker, at der ofte ligger tandkød henover noget af din visdomstand, så der opstår en lomme ved visdomstanden. Dermed vil bakterier ophobes under tandkødslappen og give infektion i området. I andre tilfælde ligger visdomstanden uheldigt i fht. din 12-års-tand. Hvis det er tilfældet, er der øget risiko for, at der sker skade på din 12-års tand, hvorefter den også skal fjernes. Derfor fjerner man gerne visdomstænderne forebyggende.
Visdomstænder fjernes typisk ved en lille operation. Det foregår under sterile forhold for at sikre, at såret ikke inficeres. De første dage efter operationen kan man have ondt. Derfor yder vi den service, at vi giver en lille goodie-bag med, hvori der ligger bl.a. smertestillende som ellers skulle købes på recept på apoteket, så du undgår unødig smerte. Man kan være hævet de første dage og skal for at passe på såret spise kolde og flydende fødevarer det første døgn efter operationen. Derudover skal man skylle med klorhexidin 2 gange dagligt for at renholde såret.
Hvis du har en visdomstand, der volder dig problemer, kan du med fordel selv skylle med klorhexidin. På den måde kan du reducere bakteriemængden omkring din visdomstand og forhåbentligt slå infektionen ned. På den måde vil symptomerne blive udholdelige, indtil du har mulighed for at komme til os, så vi kan afhjælpe problemet.
Det kan være en god ide at medbringe din egen musik og høretelefoner til selve visdomsoperationen. For nogle virker det afslappende. Endvidere har vi fladskærm i loftet, hvor vi viser afslappende billeder.